Sådan forløber angrebet
Mønsteret er næsten altid det samme. Genkender du ét af trinnene, kan du stoppe det, før det gør skade.
- 1
Svindleren kontakter sælger som interesseret køber og sender et manipuleret screenshot af 'overførsel' — ofte med et for højt beløb.
- 2
Svindleren hævder fejl og beder om tilbagebetaling af differencen via et link, der ligner en bank- eller fragttjeneste.
- 3
Linket fører til en falsk side, der høster kort- eller MitID-oplysninger.
- 4
Så snart oplysningerne er indtastet, tømmes kontoen — den oprindelige 'overførsel' har aldrig fundet sted.
Sådan lyder det
Konstruerede eksempler bygget på formuleringer, vi ser gå igen i indberetninger.
Jeg overførte 2.500 i stedet for 250 — kan du sende 2.250 tilbage via dette link?
Jeg kan ikke bruge MobilePay — brug dette 'refusionslink' i stedet, ellers ryger min konto.
Rekonstruktion · ikke en rigtig samtale
Typiske eksempler
Sådan ser henvendelserne ud i praksis.
'Jeg har overført 500 kr for meget ved en fejl — send retur via dette link: dba-refusion.dk/tilbagefoer'
Falske PostNord-mails med link til at 'bekræfte adresse' før pakken kan afhentes.
'Min kone købte allerede via TrustBuyer — bekræft handlen på dette link'
Falsk 'DBA Sikker Handel'-badge i chatten (findes ikke i virkeligheden).
Advarselstegn
Ét tegn er nok til at stoppe op. Flere på én gang er næsten altid svindel.
- Krav om at bruge fragtformidler eller tjeneste du ikke kender
- Screenshot af betaling i stedet for reel overførsel i din netbank
- Uventet 'overbetaling' med hasteanmodning
- 'Sikker handel'-badges eller escrow-tjenester DBA ikke tilbyder
- 01Er beløbet REELT gået ind på min konto (tjek netbank, ikke screenshot)?
- 02Er linket til dba.dk eller et fremmed domæne?
- 03Har DBA officielt en 'sikker handel'-funktion? (nej)
Sådan beskytter du dig
Vaner der gør dig svær at ramme — også næste gang.
- 01Bekræft altid betaling i din netbank
- 02Aldrig klik på fragtlinks fra chat
- 03Aftal betingelser skriftligt før udveksling
- 04Brug kun MobilePay eller kontantbetaling ved afhentning
Er du ramt? Gør dette nu
Rækkefølgen betyder noget. Start øverst.
- 1Kontakt banken og bed om at stoppe overførsel/tilbagekald kort
- 2Anmeld på politi.dk/anmeld
- 3Rapportér annoncen og brugeren på DBA
- PolitietÅbn
Kendt sag
Særligt aktiv i sensommeren og november — svindlere sender falske DAO/PostNord-links der høster kort- og MitID-oplysninger. Anmeldelser voksede 40 % ifølge Sikkerdigital.dk.
Kilder & videre læsning
Har du set en variant, vi ikke beskriver her? Din indberetning bliver til viden for andre danskere.
Indberet en sag